| Sponsor |
|
|
|
|
Copenhagen Towers og dansk amerikansk fodbold. Danmarks ældste amerikanske fodbold klub hedder Copenhagen Towers. Towers har hjemmebane i Gentofte og omfatter 5 hold, fra U13 til senior. Alle hold er blandt Danmarks bedste og kæmper med om Danmarksmesterskabet i deres respektive rækker. Towers har gennem årene været med til at definere dansk amerikansk fodbold, både på og uden for banen og kan snart fejre 20 års jubilæum. Amerikansk fodbold generelt Interessen for amerikansk fodbold er de sidste år vokset eksplosivt herhjemme, bl.a. efter at TV2 ZULU begyndte at sende NFL om søndagen(”ZULU-effekten”). Efter deres store succes er det nu andre tv-stationer der har taget over og fortsætter i deres spor. Det sidste år markerede sig som værende det år, hvor amerikansk fodbold blev vist mest på de danske tv-stationer. Dansk Amerikansk Fodbold Forbund(DAFF) er de seneste år vokset og vokset. I dag er der omkring 4000 medlemmer fordelt på ca. 70 klubber. Grunden til at sporten har vakt så stor interesse herhjemme skal findes flere steder, blandt andet i den tidligere nævnte ”Zulu-effekt”, men også fordi niveauet herhjemme, både spillernes og dommernes, stiger hurtigt. Dette gør spillet mere tilskuervenligt, fordi man undgår ophold i spillet som følge af fejl og penalties.
Copenhagen Towers kort: Vi er en af Danmarks største amerikanske fodboldklubber med ca. 150 aktive medlemmer fordelt på 3 ungdomshold i alderen ca. 10-13 år, 14-16 år og 17-19 år (hhv. U13, U16, U19) og to seniorhold. - Vores elite seniorhold ligger i Nationalligaen, som er den bedste division herhjemme, hvor vores 2. hold spiller i en lavere række. - Vores ungdomsafdeling er ligeledes meget talentfuld og alle ungdomshold konkurrerer således også på højest mulige niveau. - Vi har, på seniorholdet, i år måske landets bedste trænerstab, bestående af trænere fra Danmark, Sverige, Tyskland og England. - Vi har hjemmebane på Gentofte stadion. At være sponsor: Sponsering skal hovedsageligt ses som en imageopbyggende aktivitet der kan være med til at styrke din virksomheds image, samt give dine medarbejdere nogle spændende og anderledes oplevelser med Towers. - Hvis du kunne tænke dig at få dit produkt eller firma eksponeret, tror på at netværksadgang kan gøre en forskel og samtidig har en smule interesse for amerikansk fodbold, kan et samarbejde med Copenhagen Towers blive en spændende og anderledes del af din virksomheds markedsføringsplan. - Amerikansk fodbold har som ingen anden sport formået at fange folks opmærksomhed på tværs af grænser, sociale lag, alder og køn og sporten er i en rivende udvikling i Danmark i øjeblikket og er den anden hurtigst voksende sport på landsplan. - Udgangspunktet for et frugtbart samarbejde er at sikre at vi tager udgangspunkt I de behov der er kendetegnende for netop din virksomhed - Gennem Copenhagen Towers kan du få eksponeret din virksomhed og/eller dine produkter til en speciel målgruppe, samtidig med at du støtter et sportsligt og socialt godt formål. Eksponeringsmuligheder: - www.copenhagen-towers.dk Klubbens officielle hjemmeside besøges dagligt af klubbens medlemmer, samt forældre, fans og andre tilknyttede. Sponsorer har et link for og/eller til sig selv hvor de besøgende kan finde informationer om virksomheden. - Copenhagen Towers 1. Hold samt alle ungdomsholdene. - Gentofte Stadion På spillerne: - Tryk eller påsyet på trøjer - Tryk eller påsyet på bukser - Tryk på træningssæt(joggingtøj) Erhvervsarrangement: - Kom og prøv sporten, inkl. Kampudstyr, instruktion, træning og dommere under kamp samt omklædningsfaciliteter - Derudover tilbydes drikkevarer, bespisning, optagelse af film/billeder, introduktionsforedrag af landsholdscoach m.m. Eksponering på banen: - Bannerreklame 3x1m
Alt efter sponsoratets størrelse vil der selvfølgelig blive stillet x antal billetter til vores kampe til rådighed for sponsoren. De forskellige tilbud kan også kombineres alt efter deres ønsker. Dette er et oplæg med ideer til forskellige måder at sponsere Copenhagen Towers. Hvis du/I har andre forslag, er vi meget åbne.Håber dette har været fyldestgørende og har vakt jeres interesse. Spørgsmål kan rettes til undertegnende, på enten mail eller telefon.
Daniel Løvborg Eva Ziegler Share this article on your facebook wall: |
| Last Updated on Monday, 07 December 2009 23:44 |










